Udskriv siden

Funktionsbeskrivelser

Funktionsbeskrivelser for ungdomsledere i Vallensbæk Sejlklub

Ungdomsleder (Thomas Degel)

Ungdomslederen har ansvaret for økonomi og budgettering, rekruttering af trænere, planlægning af årets aktiviteter, kontakt til kommunen, skrive artikler til VSK’s årsbog, booking af svømmehal til svømmetræning, planlægning af kursusdeltagelse, kontakt til de øvrige sejlklubber, modtagelse af nye sejlere, markedsføring af klubben, vedligeholde medlemslister, sponsorarbejde, planlægning af klubmesterskab, planlægning af fastelavnsfest, opfølgning på DS diplomrækker og rekruttering af nye sejlere.


Materielansvarlig (Christian Grønborg)

Den materielansvarlige har det overordnede ansvar for at tingene bliver vedligeholdt og altid fungerer når det skal bruges. Indkøb varetages selv i mindre omfang, mens større investeringer aftales med ungdomsformanden.

Der er ingen pligt til at være tilstede på træningsaftner, jobbet kan passes på andre tider, når tingene ellers bare fungerer. Den materielansvarlige informeres løbende  om materieltilstanden og modtager også skademeldinger vedrørende forsikring. Disse afleveres til ungdomsformanden.

Der koordineres med VSK’s materielansvarlig (Claus Iversen) omkring følgebåde og andet fællesudstyr samt juniorhuset og omklædningsrum.

Optimistrummet er den materielansvarliges ansvar og det fælles sejlopbevaringsrum holdes i orden af ungdomsafdelingen, sejlerskolen og sejlklubbens seniorafdeling.



Træningsansvarlig, begyndere Tera og Optimist (Erling Jensen)

Den træningsansvarlige har ansvaret for at afdelingens sikkerhedsregler og træningsplaner overholdes samt for at udarbejde træningsplaner for hvert træningspas, afholde skippermøder samt sikre, at oprydning og udstyr er på plads. Endvidere ansvarlig for at evt. trænere der arbejder på B eller C niveau, har de fornødne kvalifikationer og den rette holdning. Evt. skader på følgebåde skal rapporteres til Claus Iversen og skader på sejlbåde til ungdomslederen.

Denne træningsansvarlige er også det naturlige kontaktpunkt for nye sejlere og forældre.



Træningsansvarlig, øvede Tera og Optimist (Bjørn Kristensen)


Den træningsansvarlige har ansvaret for at afdelingens sikkerhedsregler og træningsplaner overholdes samt for at udarbejde træningsplaner for hvert træningspas, afholde skippermøder samt at sikre oprydning og at udstyr er på plads. Endvidere ansvarlig for at evt. trænere der arbejder på B eller C niveau, har de fornødne kvalifikationer og den rette holdning. Evt. skader på følgebåde skal rapporteres til Claus Iversen og skader på sejlbåde til ungdomslederen.



Træningsansvarlig, 2-mandsjoller (Christian Grønborg & David Kaarsberg)

Den træningsansvarlige har ansvaret for at afdelingens sikkerhedsregler og træningsplaner overholdes samt for at udarbejde træningsplaner for hvert træningspas, afholde skippermøder samt at sikre oprydning og at udstyr er på plads. Endvidere ansvarlig for at evt. trænere der arbejder på B eller C niveau, har de fornødne kvalifikationer og den rette holdning. Evt. skader på følgebåde skal rapporteres til Claus Iversen og skader på sejlbåde til ungdomslederen.



Kapsejladsansvarlig (Birgitte Rasmussen)

Den kapsejladsansvarlige har ansvaret for at planlægge afholdelsen af Vallensbæk Grand Prix. Det indebærer at udføre eller finde ressourcer til bl.a. markedsføring på diverse websites, invitation på hjemmesiden, sejladsbestemmelser, registreringsside på hjemmesiden, aftale baneledere og dommere, planlægning af baner, aftale dommerbåd(e) og mærkebåd(e), aftale bureau-personale, udarbejde pointlister og stå for præmieoverrækkelse. 

Den kapsejladsansvarlige har også ansvaret for at koordinere deltagelse i andre kapsejladser.



Kontaktansvarlig til Køge Bugt Kredsen (Thomas Degel)

Den kontaktansvarlige har ansvaret for at koordinere med de øvrige klubber i kredsen omkring Stege-lejr, kapsejladser, fælles træning, fælles markedsføring og andre tiltag.



Forplejningsansvarlig (Steen Hillebrecht)

Den forplejningsansvarlige står for at udarbejde skaffelisten, således at hver familie får lige meget at lave til hver torsdagstræning i sommermånederne, hvor vi har fællesspisning.