Udskriv siden

Lær at sejle speedbåd

 
For at sejle hurtigtgående speedbåde kræves et særligt speedbådskørekort eller et duelighedsbevis – se nærmere om krav og indhold på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Det tager en uges tid at tage et speedbådskørekort i Vallensbæk Sejlklub. Kurset strækker sig over 4 aftener og en lørdag eller søndag formiddag. Aftenerne afveksler mellem teori og praksis og lørdag/søndag formiddag aflægger du prøve overfor en censor, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

På speedbådskurset i Vallensbæk Sejlklub lærer du bla.: Praktisk sejlads med hurtigtgående planende speedbåd, de vigtigste søvejsregler, sikkerhed om bord, herunder brandbekæmpelse mm. Du får kendskab til basal navigation, søkortet, afmærkninger, lanterneføring og en lang række andre ting, som er guld værd når man færdes på vandet.

Der kræves ikke medlemskab af Vallensbæk Sejlklub for at tage dette kursus.

Tilmeld dig online