At begynde på noget nyt er altid forbundet med en forventning og at begynde på en sejlerskole er altid forbundet med en særlig forventning om vind og vejr, sammenhold, styrke, formåen og det frie liv.
Det er derfor altid med tilbagevendende spænding, at instruktørerne møder op til årets første instruktørmøde i Vallensbæk Sejlklub med såvel gamle elever, der ser frem til deres 2. års elevsejlads, som med de nye elever, der med hver deres ideer og forudsætninger glæder sig til praktisk sejlads og undervisning.
Hvad laver en instruktør
Ja – i den korte version går det ud på, at bibringe sine elever viden og evner, så de til slut kan bestå Dansk Sejlunions duelighedsprøve, mens den noget længere version drejer sig om undervisning – primært på vandet - iblandet hygge, sjov, sammenhold og nye venner i et fælles maritimt miljø med mange gode timer både i havnen og på vandet.
Undervisningen foregår for det meste til søs i Køge Bugt og under sejladsen er det et spørgsmål om at gøre eleverne fortrolige med båden og måden den opfører sig på under de forskellige halser, vindstyrker og under forskellige manøvrer. Der ud over skal eleverne indøve godt ”sømandskundskab”, sejlsætning, havnemanøvrer med mere, og undervisningen skulle gerne munde ud i, at når kommandoen som f.eks. mand over bord lyder, er ingen i tvivl om, hvad der forventes af hverken skipper eller gasterne.
Lidt om traditioner
Der er i Vallensbæk Sejlerskole flere traditioner, hvoraf jeg blot vil næve kapsejladsen for eleverne samt natsejladsen, der sidste år gik til Dragør.
Kapsejladsen, der foregår med en elev bag rorpinden og med elever som gaster - samt en entusiastisk instruktør ombord - er en hyggelig dag for hele familien, som afsluttes med et grillarrangement. Der bliver normalt sejlet i yderhavnen, da det er meget publikumsvenligt, og sejladsen – og lad mig straks gøre det klart – er for eleverne. DOG, når man betragter bådene og besætningen på sidelinien, er instruktørens blodtryk oppe i det røde felt, og jeg ved ikke, om de har et vinderinstinkt, men det skal ikke være den båd, som de er på, der skal komme sidst over målstregen – om det så skal koste blod (mest instruktørernes), sved og salte tårer, men det er også meget sjovt for eleverne.
Et andet meget hyggeligt islæt er natsejladsen. Der stiller instruktørerne deres egne både til rådighed og så står den ellers fra tidlig aften til et godt stykke ud på natten på sejltrim, navigation, landkending og til sidst anløb i fremmed havn i mørke, i dette tilfælde Dragør. Velankommet for alle både (de sidste ankom en rum tid efter midnat) blev der disket op med Anja´s næsten friskbagte boller, irsk kaffe, rødvin og øl samt hjemmebagt kage. Kom ikke og fortæl sejlerskolen, hvordan man kan hygger. Efter et par timers søvn og morgenmad med Anja´s næste friskbagte boller gik turen – denne gang i dagslys – retur til Vallensbæk havn, hvor der blev sluttet af med en god sen frokost.
Hvad driver en instruktør
Forudsætninger for og drivkraften bag en instruktør er svær at beskrive, idet disse personer er drevet af mange forskellige årsager. Men fælles for alle er, at de naturligvis gerne vil viderebringe deres viden til andre sejlerinteresserede og dermed udbrede lysten til at sejle og samtidig gøre det mere sikkert for alle at færdes på vandet.
Til hjælp for instruktørerne findes der, ud over netværket på havnen og på sejlerskolen, en masse værktøjer og det er kutyme i Vallensbæk Sejlklub at alle instruktører gennemgår et kursus hos Dansk Sejlunion, så en instruktør i vores sejlerskole vil altid være fagligt godt klædt på.
Man kan derfor ikke kortfattet beskrive en ”instruktør på Vallensbæk Sejlerskole”, idet de består af en samling meget erfaringsrige sejlere med meget forskellige baggrunde, men som alle gerne tager del i et fællesskab og på hver sin måde gør sejleskolen til det specielle, den nu en gang er, og som også afspejles i den store elevtilgang der findes.
Afslutning efter en skolesejlads
Slutteligt er der endnu en tradition på flere hold. Efter hver elevsejlads mødes alle besætninger i klubhuset, hvor der dækkes op med sild, brød og fedt samt fedtegrever. Der findes enkelte, for hvem denne menu ikke er nok, så efterhånden har menuen grebet om sig, således at der også er friskbagt brød, pålæg og ost samt kage, og så bliver der fortalt mere eller mindre troværdige historier om Vallensbæk Sejlerskole og søens folk.
Eleverne må gerne blive i troen om, at dette arrangement alene er for deres skyld, men når sandheden skal frem er det mindst lige så meget for instruktørerne, så de kan få deres silde- og fedtemadder og en øl, og rundhåndet dele ud af ”sømandshistorierne fra de store have”.
En erfaring rigere
Det at være instruktør er altså ikke kun at være ”underviser” eller at have en envejskom-munikation. Du får som instruktør en oplevelse for hver besætning og for hver elev og som man vil huske tilbage på med mange gode sejlerminder og erfaringer rigere.