Vallensbæk Sejlklub indbyder hermed til
Åbent DS-DM 2010 for Yngling
Fredag den 27. August til søndag den 29. August 2010.
Se tilmeldingsliste
Program:
Fredag 27. August kl. 16.00 - 20.00 Bureau er åbent - check-in af de deltagende både og forevisning af dokumentation. Kran vil være til rådighed.
Lørdag 28. August kl. 8.00 Bureau åbent samt morgenmad og ”smør-selv-frokost” i Klubhuset. Forud tilmelding og betaling er nødvendig, se tilmeldingsblanketten. kl. 10.55 Varselsskud for dagens 1. sejlads, følgende sejladser indledes hurtigst mulig efter afslutningen af den forrige. Efter ankomst til havnen er der moleøl. kl. 19.00 Middag i Klubhuset. Forud tilmelding og betaling er nødvendig, se tilmeldingsblanketten. Søndag 29. August kl. 7.30 Morgenmad og ”smør-selv-frokost” i Klubhuset. Forud tilmelding og betaling er nødvendig, se tilmeldingsblanketten. kl. 8.00 Bureau åbent kl. 9.55 Varselsskud for dagens 1. sejlads, følgende sejladser indledes hurtigst mulig efter afslutningen af den forrige. Efter ankomst til havnen er der moleøl.
Der indledes ikke startprocedurer efter kl. 16.00. Præmieuddeling snarest mulig efter afslutning af sidste sejlads.
1. REGLER Der sejles efter ISAF’s kapsejladsregler 2009-2012, DS' statutter for DM, klassereglerne for Yngling samt udleverede sejladsbestemmelser.
Stævnet er reklamekategori C.
De deltagende både kan forvente at skulle bære stævnereklamer.
2. TILMELDING Tilmeldingsfristen er udløbet den 20. August 2010. Efteranmeldelse vil blive opkrævet et gebyr på 200 kr.
Ved registreringen skal fremvises følgende: a) Dokumentation for at hele besætningen er medlem af en sejlklub under Dansk Sejlunion. b) Dokumentation for betalt ansvarsforsikring på båden. Dokumentation for betaling kan være en udskrift af betalingen via bank eller PBS. Deltagere som ikke er medlem af en sejlklub, tilbydes et halvt års medlemskab af VSK for kr. 200,- c) Låneerklæring hvis aktuelt.
Det er et krav at de deltagende både har gyldigt klassebevis og at ejer er medlem af specialklubben.
Disse krav vil blive checket af specialklubben ved tilmelding og kræver derfor ikke dokumenteres ved DM.
Stævnegebyr kr. 550,- samt øvrig betaling for morgenmad, frokost, middag mv. via overførsel til:
Vallensbæk Sejlklub Vellensbæk Havnevej 1 DK-2665 Vallensbæk Strand Nordea Bank Reg. nr.: 2217 Konto nr.: 8897146704 IBAN: DK6020008897146704 - Swift: NDEADKKK
Tilmelding og indbetaling af stævnegebyr skal være VSK i hænde senest 20. august 2010. Ved efteranmeldelse vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 200,- Ved efteranmeldelse kan der ikke gives garanti for bespisning men vi prøver hvis det ønskes.
Kran og Havneplads fra fredag til søndag er inkl. i gebyr.
3. BANE Op/ned bane med krydsmærke/kickmærke og gate som bundmærke, med målgang på sidste læns. Banen udlægges ca. 1,5 sm. SØ for havnen. Anslået sejltid til baneområdet er en halv time (30 min.) Det tilstræbes at banen bliver med 3 opkryds og 3 lænseben.
4. MÅLING OG KONTROL I forbindelse med registreringen er der kontrol af sejl i henhold til de respektive klasseregler. Målekontrol i henhold til DS' måleregulativ, samt kontrol af både og udstyr kan forekomme før, under og efter stævnet.
5. REGISTRERING Bådene skal være registreret i bureau inden lørdag kl. 9.00. Sejladsinstrukserne udleveres ved registreringen.
6. ANTAL SEJLADSER Der forsøges gennemført 4 sejladser lørdag og minimum 3 sejladser søndag, i alt 7 sejladser, hvoraf én må fratrækkes såfremt 5 eller flere sejladser bliver gennemført. Stævnet har DM status når 4 sejladser er afviklet.
7. POINTSYSTEM Lavpointsystem, tillæg A.
8. BUREAU På kontoret i VSK's Klubhus Åbningstid fredag kl. 16.00 til kl. 20.00 Åbningstid om morgenen lørdag og søndag kl. 08.00 til 09.00. Åbningstid efter dagens sejlads afhænger af antallet af protester, se derfor opslag. Stævnets officielle opslagstavle er ved bureauet
9. PRÆMIER For hver 5' tilmeldte. Herudover DS' DM-plaketter til nr. 1, 2 og 3.
10. SØSÆTNING Havnens faste kran kan frit benyttes. Mastekran - samme som den faste kran. Deltagernes både kan ligge vederlagsfrit i havnen fra fredag til søndag. Bådene forsøges samlet ved bro umiddelbart ud for klubhuset.
11. INDKVARTERING Telt og camping. Der vil være mulighed for fri opstilling af telte og campingvogne, som anvises i nærheden af havnen. Campingplads og hytter henvises til Ishøj Camping.
12. ANSVARSFRASKRIVNING Deltagerne deltager i stævnet fuldstændig på deres egen risiko. Vallensbæk Sejlklub påtager sig ikke noget ansvar for materielskade, personskade eller dødsfald, der opstår som følge af deltagelse - før, under eller efter stævnet.
|